|
|
|
|
|
Vallensbæks historiske samling
|
|
I 2005 fik Vallensbæk Kommune foræret næsten 50 historiske genstande fra den tidligere fyrværkerimester i Tivoli, Lars Hoffman Barfod. Genstandene kan ses på Vallensbæk Rådhus i receptionen og i Borgerservice.
|
|
I sin ungdom i Vallensbæk indsamlede, daterede og bestemte Lars Hoffman Barfod tilhørsforholdet for de mange gamle ting fra området.
Udstillingens effekter bærer tydeligt præg af, at Vallensbæk er gammelt landbrugs-område. Plejl, brodjern til skoning af heste og kartebræt til kartning af uld udgør blot et lille udsnit af samlingen, der bl.a. også rummer kyser, manglebræt og ’Vallensbæk-byhornet’, der er dateret første gang helt tilbage i 1784, og som altså nu bliver forenet med Vallensbæk brandhorn, der har været i kommunens varetægt i en årrække. De mange effekter er udstillet permanent på rådhuset i receptionen og i Borgerservice. Alle er velkomne til at kigge forbi i rådhusets almindelige åbningstid.
|
|
|
Mandag, september 29 2008
Vallensbæks historiske samling
Vallensbæk Rådhus, Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk
www.vallensbaek.dk
|
|
|
|
|