ARKEN - Museum for Moderne Kunst

Oplev moderne kunst fra 1990 til nutiden i fantastiske arkitektoniske rammer.

I Ishøj Strand, blot 17 kilometer syd for Københavns centrum, ligger et af Danmarks vigtigste kunstmuseer - ARKEN.

ARKEN har en betragtelig samling af moderne kunst fra 1990 og op til nutiden. Der tilføjes hele tiden ny værker til samlingen, og en af vor tids mest markante og inflydelsesrige kunstnere, Damien Hirst, er repræsenteret med et bredt udvalg af værker.

Museet viser også skiftende udstillinger, der både præsenterer nye, unge talenter og de største modernistiske kunstnere. Læs om ARKENs aktuelle udstillinger.

ARKEN's nye vartegn

ARKEN med nyt vartegn

ARKEN har i foråret 2016 fået et helt nyt vartegn. Skulpturen "Powerless Structures" af kunstnerduoen Elmgreen og Dragset.

Den 4 meter høje skulptur pryder nu forpladsen foran museet. Mens den traditionelle rytterstatue fejrer fortidens storslåede konger og krigsherrer signalerer Elmgreen & Dragsets ryttermonument barnets legesyge og åbenhjertige tilgang til verden. Den uhøjtidelige og ironiske skulptur skal hilse publikum velkommen og invitere dem til at tænke på kunsten og traditionen på nye måder.

 

Del denne side

Gratis omvisninger

Omvisning i ARKENs samling

ARKEN har gratis omvisning for museets gæster. Her får man en introduktion til alle museets udstillinger.

Omvisningerne foregår onsdag kl. 19.30 og søndag kl. 13.30.

ARKENs samling

ARKENs samling

ARKENs samling indeholder over 300 kunstværker.  Værkerne er skabte af danske, nordiske og internationale kunstnere. Samlingen lægger særlig vægt på kunstværker fra perioden efter 1990.

ARKEN CAFÉ

Udsigt fra ARKEN CAFE

Besøg ARKEN CAFÉ som et udflugtsmål i sig selv eller efter en spændende oplevelse i samllingen.

I cafeen kan man nyde en god kop kaffe eller en veltilberedt frokost. Om onsdagen er der også aftenmenu.