Skulpturbank Hyldespjældet

Vestegnen rummer mange kulturelle perler. I det nordlige Albertslund tæt på Vestskoven byder boligområdet Hyldespjældet på en helt særlig skulpturudstilling.

Her udstiller en række anerkendte danske og udenlandske billedhuggere skulpturer rundt om på pladser og torve i den landsbyagtige bebyggelse. Skulpturbanken er en alternativ form for udstillingsvindue for billedhuggere, der opstiller deres skulpturer, indtil kunstværkerne bliver solgt eller skal videre på anden udstilling. Skulpturerne kommer og går, rejser ud på udstillinger, kommer måske tilbage og nye kommer jævnligt til. Besøgende kan derfor med stor glæde betragte skulpturer i mange former, materialer og udtryk på en vandring rundt i Hyldespjældet og lade sig forundre og begejstre.

Hver enkelt skulptur er med omhu placeret, så den spiller sammen og op imod med boligområdets særegne arkitektur og udearealer.

Udstillingen, hvortil der er gratis adgang, er åben fra solopgang til solnedgang. Udstillingens adresse er Storetorv, 2620 Albertslund

Omvisning i Skulpturbanken kan bestilles på tlf. 2271 5697 eller på mail: ole.kristensen@hyldenet.dk

.

Del denne side

Opdateret af:

Ishøj Turistbureau luc@ishoj.dk
 

Kontakt

Adresse

Storetorv
2620 Albertslund

Mobiltelefon

+45 22 71 56 97

Fakta

  • Type

    • Skulpturpark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.344747299
Latitude : 55.673125199