Et sprudlende kulturliv

Vestegnens kulturliv byder på et overflødighedshorn af oplevelser for børn og voksne. Komik, klassisk musik, teater, rock/pop koncerter, film - you name it, we got it!

Vallensbæk Mose

Vallensbæk Mose

Det naturskønne område, Vallensbæk Mose, er menneskeskabt natur på ca. 50 ha.

De to sammenhængende søer, Tueholm og Vallensbæk Sø udgør det meste af området, og det omkringliggende landskab byder på dejlige naturaktiviteter for børn og voksne. F.eks. har mosen et rigt fugleliv. Ornitologer og fugleinteresserede har rig mulighed for at se fiskehejrer, blishøns, troldænder, nattergale og lappedykkere.

Udstilling på Heerup museum

Heerup Museum

Heerup Museum har en unik samling af Henry Heerups kunst. Værkerne spænder over hele Heerups mere end 70 år lange kunstnerkarriere, så man kan følge hans udvikling som kunstner fra ung til hans død i 1993.

Heerup beskæftigede sig med maleri, grafik, litografi og skulptur, og samlingen viser alle materialer. Samlingen rummer mange værker, som Heerup selv havde indtil sin død. 

ARKEN - museum for moderne kunst

ARKEN - Museum for Moderne Kunst

I Ishøj Strand, blot 17 kilometer syd for Københavns centrum, ligger et af Danmarks vigtigste kunstmuseer - ARKEN.

ARKEN har en betragtelig samling af moderne kunst fra 1990 og op til nutiden. Der tilføjes hele tiden ny værker til samlingen, og en af vor tids mest markante og inflydelsesrige kunstnere, Damien Hirst, er repræsenteret med et bredt udvalg af værker.