Ged i Ishøj Dyrepark

Ishøj Dyrepark

Besøg Ishøjs Dyrepark, som både byder på oplevelser med natur, kulturhistoriske minder og sjov leg for børn og barnlige sjæle.

Ved Trangilde Landsby i Ishøj ligger Ishøj Dyrepark. Indgangen til Dyreparken er markeret med en fin japansk-inspireret portal, som i mange år prydede indgangen til Tivoli i Bernstoffsgade. I udkanten af Dyreparken finder du Vildtbanestenen, som blev sat af Kong Christian VII for at markere, at vildtbanen, eller jagtområdet, var forbeholdt kongen. Stenen er idag et fredet nationalt mindesmærke.

Vildtbanestenen i Ishøj Dyrepark

Ishøj Dyrepark fungerede i mange år som aflastningsområde for dyr fra Københavns Zoo. Når dyrene blev for stressede af forholdene i den dengang snævre københavnske Zoo, kom de på rekreation i Ishøj. I dag er dette heldigvis ikke længere nødvendigt og parken huser i dag andre dyr som, langhåret køer af racen Highland Cattle, afrikanske dværggeder og bevaringsværdige geder af racen dansk landrace og bevaringsværdige får i racen hvidhovedet marskfår. Parkens areal er på ca. 30 tønder land og der er rig mulighed for korte og lange gårture i den skønne natur.

 

 

Del denne side

Ny naturlegeplads

Ishøj Dyrepark, LegepladsIshøj Dyrepark er nu blevet endnu sjovere at besøge. Parken har netop fået sin egen naturlegeplads, hvor børn og barnlige sjæle kan prøve kræfter med en sjov forhindringsbane udformet i naturlige materialer.

Fin port til Dyreparken

Indgangen til Ishøj Dyrehave er fint markeret med en rød port i japansk stil. Porten har tidligere prydet indgangen til Tivoli i Bernstoffsgade ved Københavns Hovedbanegård.

Rød port til Ishøj Dyrehave

Gammel vogn

Bredekærgård for børn

Bredekærgård er Ishøjs hyggelige aktive bondegård. Her kan børn hele sommerhalvåret se almindelige husdyr som høns, geder, får og kaniner og løbende byder Bredekærgård i samarbejde med bl.a. Lokalhistorisk Forening også på forskellige arrangementer og aktiviteter for både børn og voksne.