Børn der leger ved interaktivt bord

Oplevelsescenter Vestvolden

Oplevelsescenter Vestvolden på Vestvolden i Rødovre

I Ejbybunkerens labyrintiske gange kan hele familien rejse tilbage i tiden og gå på opdagelse i historien på en ny og anderledes måde. Med digitale og interaktive installationer kan I opleve den spændende historie om Ej-bybunkeren, Vestvolden og Befæstningens med jer selv i hovedrollen.

I kan fx gå på jagt efter koldkrigsspionen i vores mobilspil, eller forsøge at forhindre 3. Verdenskrig i Mission: Kold Krig i operationsrummet. I kan teste også jeres viden om Københavns Befæstning på Ingeniørens levende skrivebord, grave volden ud sammen med voldbisserne eller afprøve jeres evner som soldat på cykelpatrulje.

Se Oplevelsescenter Vestvoldens hjemmeside.

Billede fre Ejbybunkeren, Museum Oplevelsescenter Vestvolden

 

 

 

 

Del denne side

Adresse og åbningstider

Billede fra Ejbybunkeren

EJBYBUNKEREN

Jyllingevej 303

2610 Rødovre

Tlf 36 37 98 31

Åben lørdag og søndag kl 11-16
I skoleferierne har vi åbent alle dage kl 11-16

Voksne: 50 kr
Pensionister/studerende/grupper: 40 kr
Børn (4-15 år): 30 kr

ARTILLERIMAGASINET

Voldgaden syd for Rødovre Parkvej

Åbent tirsdag - fredag kl 9-15

Fri entré

Ejbybunkerens historie

Ejbybunkeren blev bygget som hovedkvarter for Københavns luftforsvar. Den blev taget i brug i 1954 midt under den kolde krig mellem øst og vest. De næste 17 år var bunkeren bemandet døgnet rundt og klar til kamp.

I 1971 blev operationscentralen flyttet fra Rødovre til Vedbæk nord for København. Herefter blev bunkeren brugt af forsvaret til forskellige andre formål. I 1980′erne og 90′erne var bunkeren indrettet som militært kommunikationscenter med store computere og andet hemmeligt kommunikationsudstyr. Derudover var Ejbybunkeren udpeget som krigshovedkvarter for de militære myndigheder, der skulle lede forsvaret af København og Nordsjælland. Først i 2004 forlod forsvaret endeligt bunkeren. I alle årene var bunkeren indhyllet i både hegn og hemmelighedskræmmeri. Der var bevæbnede vagter og adgang strengt forbudt for uvedkommende. Selv de nærmeste naboer vidste ikke, hvad der foregik.

Rygterne svirrede – om hemmelige underjordisk tunneller, skjulte atommissiler og en direkte telefonlinje til den amerikanske præsident! Men tag selv ud og se…