St. Vejleå

Vejleådalens landskab er en gammel tunneldal udformet af istiden. Den eneste af slagsen mellem Roskilde og København. Vejle betyder lavvandet fjord, i dag er der dog ikke meget vand i åen. Til gengæld er naturen omkring ådalen varieret, sumpet og vild. Nogle steder med store gamle fældede træer med skulpturelle rødder, andre steder med våde enge, dyrefolde med Dexterkvæg og søer med fredede frøer. Langs St. Vejleå er der både mulighed for at cykle på cykelsti eller at vandre af den såkaldte St. Vejleå Trampesti.

Del denne side

St. Vejleå Trampesti

Vejleå med køerI 2012 blev St. Vejleå Trampesti anlagt. Den følger St. Vejleå skiftevis på Taastrupsiden og Albertslundsiden af åen fra Roskildevej ved Roskildekroen i syd til Snubbekorsvej ved Appevad vadested i nord. Trampestien er primitiv og giver mulighed for at komme helt tæt på områdets natur. Nogle steder går stien igennem dyrefolde og i våde perioder er det en gummistøvletur. Undervejs på turen passeres en række enestående naturområder. Bl.a. en lille sø, hvor den fredede spidssnudede frø har yngleplads. Stien fører også forbi den tidligere ”Roskilde Kro” og forbi Appevad vadested. Danmarkshistoriens vigtigste vadested midt mellem Kirkens Roskilde og Kongernes København.

Fiskeri ved St. Vejlå

Store Vejleå er et oplagt mål for lystfiskere. Her kan du fange gedder, ørred og ål, og der er endda fanget aborre op til 1,5 kg! Her rig mulighed for at få fisk på snørren, når blot man er opmærksom på områdets regler. Husk dagskort - du køber det hos Ishøj Turistbureau.

fisk på krogen

Kort over Vestegnsruten

Vestegnsruten

Vestegnsruten er officielt godkendt som maratonrute

Den kan dog sagtens tilbagelægges i etapper, hvis 42 km er lidt for langt i ét stræk. Ruten fører dig gennem hele Vestegnen, og du vil opleve storslået natur, spændende og karakteristisk arkitektur og samtidig komme forbi nogle af Storkøbenhavns mest spektakulære attraktioner! Der afholdes jævnligt Vestegnsmarathon.